Massage

Varmeeffekten ved massagen

Under massage opstår der en varme. Varmen kommer ved den friktion der er, når hænder og fingre masseres på huden, og på grund af den forskydning der sker af muskler og væv. Der ud over er den pumpeeffekt selve massagen giver, med at øge blodgennemstrømningen i musklerne, da det åbner de små blodkar. Denne effekt er også vigtig ved behandling af skadet væv, da det øger blodets tilgang med ilt, og derved øges også transporten af affaldsstoffer væk fra det skadede område.

Den øgede varme giver generelt en afslapning i hele kroppen, men især i det behandlede område.

Pumpeeffekt som opstår under massagen

Når jeg masserer, opstår der tryk hhv. foran og bagved grebet eller masssagestrøget. det vil sige foran vil der blive et let overtryk, og bagved et tilsvarende let undertryk. Dette lille overtryk hjælper til en hurtigere restitution af beskadiget væv, da affaldsstofferne hurtigere transporteres væk, samtidigt med at det lille undertryk giver hurtigere og øget tilførsel af friskt blod og dermed ilt.

Fysiurgisk massagen øger gennemtrængeligheden i vævet

Under massagen, som tidligere beskrevet er meget specifik og dyb, opstår der en lille og meget lokal forøgelse af trykket i vævet, som åbner porerne i cellevæggene. Den større gennemtrængelighed letter udskillelsen af affaldsstoffer i vævet. Det kan f.eks. være mælkesyre, og øger også tilførslen af vigtige næringsstoffer og ilt via blodet. Denne proces er nødvendig, for igen at få et normalt stofskifte i vævet. Denne normalisering medvirker til en hurtigere restitution af skadet væv.

Strækeffekten af massagegrebene

Den almindelige udstrækning som vi kender, når vi selv laver udstrækning i forbindelse med eksempelvis sport, strækker ikke alle muskelfibrene i den enkelte muskel. Dette kan man ikke, da alle fibre i en muskel ikke er lige lange, og derfor vil udstrækningen kun – eller næsten kun – ramme de korteste af muskelfibrene i den enkelte muskel. Under den dybe fysiurgiske massage, vil de enkelte grupper af muskelfibre blive strukket ud, og ikke mindst i de områder med overbelastning, som vi kender som myoser eller ved muskelstrenge, bindevæv og sener.

Derudover er den fysiurgiske massage helt uafhængig af det enkelte leds bevægelighed eller mangel på samme, og kan derfor effektivt medvirke til udstrækning af de muskler der måtte være i tilknytning til et led med begrænset bevægelighed. Denne effektive udstræknings-effekt gør, at selv mindre og næsten utilgængelige områder med spændt og belastet muskulatur effektivt kan behandles.

Massagens virkning på kredsløbet

Den fysiurgiske massage stimulerer generelt kredsløbet. Det sker både via den rent mekaniske påvirkning af vævet under massagen, men også en biokemisk påvirkning, hvor bl.a. det autonome nervesystem påvirkes, som så stimulerer blodkarrenes muskelvæv til at bevæge sig. Denne bevægelse medfører bl.a. at de helt små blodårer åbnes, og derved opstår en større blodgennemstrømning i den behandlede legemsdel. Ved svage eller overbelastede muskler eller bindevæv, kan denne forøgede kredsløbscirkulation hjælpe til en hurtigere restitution og dermed heling af skadet væv.

Massagens smertelindrende virkning

Ved længere tids ensidig og/eller statisk muskelarbejde, ved smerter, en dårlig kropsholdning, dårlig teknik ved sportsudøvelse eller lignende kan dette bl.a. medføre at de elastiske dele i muskler (bindevævet) samt i senevæv vil trække sig sammen og fortykkes. Dette kan medføre smerter fra det bløde væv og sågar fra selve skeletstrukturen, der hvor muskler og sener hæfter på knoglevævet.

Kredsløbsstimuleringen fra den fysiurgiske massage øger blodgennemstrømningen i musklerne, og forbedrer derved ilttilførslen til overspændte områder, hvor der ofte er stor ophobning af affaldsstoffer. Massagens mekaniske påvirkning ved tryk og strøg stimulerer desuden sansenerverne i vævet, hvilket igen via nervereflekserne fører til udskillelse af hormonstoffet endorfin. Alene den øgede ilttilførsel til de overspændte muskler og det skadede væv nedsætter smerterne radikalt. Derudover hæmmer udskillelsen af endorfiner hjernens evne til at opfatte smerte. Alt dette fører samlet til at den generelle muskelspænding reduceres så blodtilførslen med ilt og næring forbedres betydeligt.